For fagfolk

Jeg har igennem tiden haft at gøre med mange fagpersoner, dels gennem mit arbejde som uddannelsesterapeut på SE-uddannelsen, og på uddannelsen i somatisk tilknytningsterapi på Københavns Gestalt institut, dels fordi mange fagpersoner har fundet vej til min klinik.

Jeg har således en hel del erfaring med at arbejde med dybe processer rent terapeutisk men også med, når det er relevant at perspektivere til de teoretiske perspektiver der ligger bag mine interventioner ofte sidst i timen.

Jeg har ofte samarbejdet med andre psykologer og psykiatere om klienter, hvor der helt eller delvist er brug for en specialindsats der vedrører traumebehandling og forståelse for hvordan choktraumer og udviklingstraumer påvirker nervesystemet og den grundlæggende selvregulering hos klienten.

Jeg giver også sparring og supervision til fagpersoner der omhandler de elementer i den terapeutiske proces, som primært omhandler choktraumer.