maiken

Maiken Bjerg Psykoterapeut MPF

Jeg håber du vil finde de oplysninger du har brug for, til at finde ud af om du kan have glæde af et terapiforløb, supervision, kurser eller andre af de tilbud jeg udbyder.

Et centralt redskab i mit arbejde er SE-terapi, ( Somatic Experience - traumeterapi) og NARM ( Neuro-Affective Relational Models) der har givet mig værdifuld viden om hvordan fysiske symptomer, angst, og fastlåste billeder af os selv, kan opløses gennem fokus på kroppens sansning, mens vi taler om det, der er centralt for dig.

På de følgende sider kan du læse mere om hvordan jeg arbejder og om de metoder jeg bruger.

Efteruddannelse: Behandling af traumer hos børn og unge

kant1

Jeg har udviklet en efteruddannelse: Behandling af traumer hos børn,  for psykologer, psykoterapeuter og andre sundhedsprofessionelle.

Kursus 16. og 17. september, hos Seminarer.dk

2-dages kursus om traumeinformeret indsats i arbejdet med forældre og småbørn. 16. og 17. september 2026 Ved Maiken Bjerg & Janni Ammitzbøll.

Traumeinformeret indsats i arbejdet med forældre og småbørn. 16. & 17.september, 2026 i Odense. Pris 5.995 inkl moms og forplejning.

ved Maiken Bjerg SE-terapeut & NARM- terapeut og Janni Ammitzbøll Jordemoder og SE-terapeut

Supervision

Jeg tilbyder supervision til forskellige faggrupper både individuelt og i gruppe.

Supervision er både en vigtig del af at kvalitetssikre ens arbejde og en vigtig faktor i forhold til at passe på sig selv som fagperson så indlevelse, empati og faglighed går hånd i hånd.

SE-terapi

Gennem SE-metoden udviklet af Peter Levine Ph.d., er jeg trænet i at være lydhør over for kroppens signaler og i at forløse reaktioner, som på grund af chok, har været fastfrosset i kroppen. SE-metoden er især kendt for at arbejde med og integrere overvældende oplevelser på en nænsom måde, der giver kroppen lov til at reagere, uden at det bliver overvældende.